“Et vigtigt skridt tilbage til et normalt liv” feedback efter recoveryforløb

Da jeg kom første gang var min situation således:

Det var ca. fire måneder efter jeg var blevet ramt af en blodprop i hjernen. Blodproppen sad i lillehjernen som styrer kordination og balance, og scanninger viste en mindre skade i dette område. Jeg var meget svimmel, hvilket gjorde, at jeg havde kvalme næsten heletiden. Alt var besværgligt – at købe ind, at gå på arbejde, at være sammen med mange mennesker osv. Derudover havde jeg uregelmæssig hjertebanken, hvilket skræmte mig yderligere.  På hospitalet tog de ikke min skade alvorligt, da de mente, at jeg havde været meget heldig, i forhold til hvor slemt det kunne have været. Omend sandt, så følte jeg mig meget ensom og alene med alle mine skavanker, og frygtede for min fremtid. Jeg var frustreret over et system som ikke anerkendte mine problemer, og jeg var generelt meget trist og havde let til tåre.

På vej til første session overvejede jeg at blive væk.

Jeg husker hvor frustreret jeg var den dag – rigtig sur og ked af det, svimmel, kvalm og utilpas. Jeg tog derhen alligevel, og tænkte: Nå ja! jeg kan jo bare gå, hvis jeg ikke har lyst til at være der.
Vi startede første session med at talte om, hvad der var sket, og hvilke symptomer jeg havde. For første gang i lang tid var der en der lyttede intenst til hvad jeg sagde. Jeg havde endeligt fået nogens opmærksomhed, og det føltes godt, men også meget følelsesladet. Vi startede ved fødderne og da sessionen var slut havde vi været omkring mave og nakke og selvfølgeligt haft fokus på vejrtrækningen.
Jeg gik fra første session med en helt anden følelse i kroppen, end den jeg var kommet med. Jeg havde mærket min krop og givet den lov til at slappe af for første gang i lang tid. Kombinationen af at mærke kroppen og give lov til afspænding og ordentlig vejrtrækning, samt følelsen af at der var en der tog mine fysiske symptomer seriøst, var en fantastisk oplevelse, og jeg følte mig mere tilpas i min svimmelhed og var i markant bedre humør efter den første session.

I de følgende dage kom jeg til flere behandlinger.

Det gik op for mig hvor anspændt min krop var. Hvordan min krop krampagtigt forsøgte at bekæmpe mine svimmelheds- og kvalmesymptomer ved at spænde og stramme og forkrampe. Den prøvede så meget, at den gjorde det hele meget værrer. Hver gang jeg kom til behandling, blev det lidt bedre, og jeg begyndte så småt at blive opmærksom på spændingerne i min krop. Noget af det allervigtigste var vejrtrækningen. At trække vejret ordentligt har hjuplet mig meget siden hen. I dag er det noget jeg har fokus på dagligt. At trække vejret ordentligt er blevet til en integreret del af min hverdag, at trække vejret helt ned i maven og mærke efter i min krop gør, at jeg kan komme nogle af de ubevidste spændinger til livs.

Derudover var det essentielt for mig, at arbejde med den frygt, der havde manifesteret sig i min krop.

Min krop havde været udsat for et betydeligt traume. Traumet udgjorde to følelser. På den ene side var kroppen bange. Den var mere følsom overfor berøring og var generelt i forhøjet beredskab uafbrudt. På den anden side forsøgte jeg at lukke af for min krop, jeg ville ikke mærke den. Jeg var vred på den, fordi den havde forrådt mig ved at blive syg. I de sessioner vi havde, arbejdede vi meget konkret med de områder, hvor jeg følte denne frygt. Her specielt nakken og maven. Nakken fordi jeg en overgang havde fået fortalt, at det var der blodproppen kom fra, maven fordi det er et blødt og sårbart sted hvor forkrampningerne virkeligt havde manifesteret sig. Det var en hård kamp at give slip i disse områder, men det lykkes lidt efter lidt.

Til sidst skal det nævnes, at helhedsorienteringen ved vores sessioner har hjulpet mig meget.

Da jeg kom første gang, havde jeg virkeligt brug for at der var nogen der tog sig af helheden i min problemstilling. Det var vigtigt at få snakket om de fysiske sympyomer, da jeg ikke havde nogen andre steder, hvor jeg kunne få bearbejdet dem. Dertil var det lige så vigtigt, at få snakket situationen igennem. Hvad var der sket?, hvordan føltes det?, hvad jeg tænkte om det? osv. Ligeledes var det meget vigtigt, heletiden at blive tvunget til, at forsøge, at beskrive hvordan kroppen føltes under behandlingerne. Det er svært, når man ikke har et veludviklet sprog for, hvordan man mærker sin krop, men det blev bedre, og jeg bruger det idag til selv at mærke og forstå min krop.

At komme til vores sessioner har været et vigtigt skridt tilbage til et normalt liv for mig. Og jeg ville anbefale det til alle i en lignende situation.

Trackback from your site.

Leave a comment

  • “Aninia has a very special ability to understand the body and its reactions to pain. She is thorough, trusting and not least, a good teacher.”

    – Stine, 28

  • “… to just see what happens and enjoy the moment. This is a great gift. Thank you for it.”

    – Anne, 32

  • “I have been going to Grinberg Sessions with Aninia … This gives me more freedom in being who I want to be both in the workplace and in my personal, close relationships.”

    – Dorthe, Head of Payroll, 42

  • “I learnt to open up to our physical language as the mirror reflection of our mental state, and to date I can say this led to better control and confidence in dealing with both good and hard times.”

    – Francesca, Project Manager, 35

Contact

ANINIA - Embodied Collaboration
Berlin and Copenhagen
Email

Book a session